Langelandske brugser samler sig i ny egnsforening

 

 

Det var alt eller intet for Rudkøbing Brugsforening, da de første tanker og snakke om at sammenlægge brugsforeninger på Langeland for at fremtidssikre de mindre Brugser på øen, tog fart.

Enten skulle man samle øens Brugser under én paraply i en egnsforening – uanset om det var Coop-ejede butikker eller brugsforeningsejede butikker. Eller også skulle Rudkøbing Brugsforening fortsætte med kun at drive SuperBrugsen i Langelands hovedby, Rudkøbing.

For en egnsforening, som samler Langelands Brugser under ét, er et stærkt signal til langelænderne om, at brugsforeningerne vil øen, beboerne og turisterne.

– Det har været et kardinalpunkt for os, at der er ideologi bag projektet. Brugsforeningen Langeland skal styrke sammenhængskraften på øen og sikre, at der er indkøbsmuligheder over hele øen og i både nord og syd. Det er vigtigt for os at give noget tilbage til øen, og så kan vi leve med et mindre overskud, hvis bare det styrker sammenhængskraften, siger Kim Behnfeld Jensen.

Ved årsskiftet gik han formelt set fra at være uddeler i SuperBrugsen Rudkøbing til at være direktør i Brugsforeningen Langeland. Men reelt set begyndte arbejdet med projektet længe inden, og undervejs har alle brugsforeninger på Langeland været en del af dialogen.

Kun Tullebølle Brugsforening, som driver Brugsen Tullebølle, valgte undervejs i forløbet at forblive selvstændig.

I dag omfatter Brugsforeningen Langeland fem brugser: SuperBrugsen Rudkøbing samt Brugserne i Hou, Snøde, Bagenkop og Humble.

Organisatorisk er egnsforeningen lidt af et kludetæppe med Rudkøbing Brugsforening i centrum og udvidet med en filial samt det bestemmende flertal i to driftsselskaber, som er indgået med brugsforeningerne i henholdsvis nord og syd.

Brugsforeningen Hou og Brugsforeningen Bagenkop eksisterer stadig, og medlemmerne i de to brugsforeninger ejer stadig samt står for vedligehold af butiksbygningerne og benzinanlæg, ligesom de er medejere af de nye driftsselskaber med 20 procent.

Driftsselskaberne, hvor Rudkøbing Brugsforening har bestemmende flertal, har på den anden side forpligtet sig til at modernisere og optimere driften af de lokale dagligvarebutikker.

Som en del af aftalen har parterne i driftsselskaberne forpligtet sig til at drive de lokale butikker i minimum fem år.

– Hvis vi efter fem år ikke mener, at vi kan tjene penge på driften, så kan vi aflevere nøglerne tilbage til amba'et – altså brugsforeningen. Vi lover, at bygningerne til den tid er moderniseret og gældfri, og det er blot en mulighed, vi har, siger Kim Behnfeld Jensen.

Han er dog helt på det rene med, at han og bestyrelsen sætter en vis legemsdel i klaskehøjde med projekt egnsforening, og en butikslukning vil ikke blive set på med milde øjne.

– Hvis vi lukker en butik, giver det ballade på hele øen, så vores elastik er ret lang. Vi har jo Brugsen i hjertet og ser helst ikke, at der kommer en konkurrent ind i stedet for, siger Kim Behnfeld Jensen.

Lidt anderledes er aftalen omkring Brugsen Humble, som indtil årsskiftet var ejet af Coop Danmark.

Brugsen Humle blev lidt af en »deal breaker« i etableringen af Brugsforeningen Langeland, for som udgangspunkt var Brugsen-kæden ikke interesseret i at afstå en af sine indtjenende butikker til en brugsforening.

– Det lå ikke lige til højrebenet at købe Brugsen Humble, indrømmer Kim Behnfeld Jensen.

Svære forhandlinger endte dog til sidst med at gå i Rudkøbing Brugsforenings favør, og Brugsen Humble er i dag en filial-butik. Til gengæld har Coop Danmark forkøbsret, hvis Rudkøbing Brugsforening på et tidspunkt ikke længere ønsker at drive filialbutikken.

Med de formelle aftaler på plads er arbejdet med at modernisere de lokale nærbutikker i nord og syd på Langeland i fuld gang.

Flere af butikkerne skal have nye kølemontre til grønt og pålæg og nye frysere. Alle butikker opgraderes desuden med Scan Selv-sluser.

Flere planer er på papiret og klar til at blive effektueret på et senere tidspunkt.

Midlerne til at opgradere kommer flere steder fra. Konstruktionen med at etablere nye driftsselskaber gør, at Brugsforeningen Langeland er fritaget for kæde- og koncernbidrag i to år. Lidt mere teknisk betyder den nye organisering, at Rudkøbing Brugsforening kan trække underskud fra i skat.

– På den korte bane har vi syv - otte millioner kroner at gøre godt med, på grund af skattefradrag og besparelser på kæde- og koncernbidraget til Coop. Det kommer vi da et stykke med, siger Kim Behnfeld Jensen.

Konstruktionen med driftsselskaberne betyder også, at de lokale brugsforeninger fortsat kan søge lokale udviklingsfonde til forskellige projekter som for eksempel LAG-midler.

Kim Behnfeld Jensen forventer dog også, at brugsforeningerne kommer til at bruge en del egne midler på at opgradere butikkerne.

Ét er konkrete planer for modernisering af butikker – noget andet er at opbygge en ny fælles kultur samtidig med, at de enkelte butikkers særkender bevares.

De fire lokale Brugser i Brugsforeningen Langeland er lige så forskellige som de medlemmer og lokalsamfund, de er en del af.

Skønt Langeland syner lille på et Danmarkskort, så er afstandene store, og mentaliteten og selvforståelsen nærmest enorm.

Af samme grund var udfaldet på de ekstraordinære generalforsamlinger i efteråret ventet med spænding – og efterfølgende glæde, da medlemmerne i overvejende grad stemte for et tættere samarbejde mellem Brugserne på Langeland.

For Kim Behnfeld Jensen gælder det nu om at udbygge samarbejdet mellem butikkerne og styrke følelsen af fællesskab på tværs af Brugsforeningen Langeland.

I december samlede direktøren for første gang alle medarbejdere til et fælles møde på øen. 120 medarbejdere ud af den samlede styrke på 150 medarbejdere deltog.

– Det var et rigtig godt møde, synes Kim Behnfeld Jensen, som gerne ser det gentaget en anden gang.

I det daglige er det de små samarbejder, der skal op at køre.

Butikkerne i Hou og Snøde ligger kun fem kilometer fra hinanden, og her har de to uddelere gjort det til en vane at kigge ind forbi hinanden i ny og næ. I Humble og Bagenkop er butikkerne en væsentlig del af lokalsamfundet, og det skal fortsat dyrkes. SuperBrugsen Rudkøbing er egnsforeningens omdrejningspunkt – placeret i øens hovedby og trækplaster for de fleste af øens kunder.

– Det er ikke så nemt at høste synergier, som man lige tror, for vi kan ikke købe varerne meget billigere fordi vi er fem butikker, og de er alle sommerbutikker, og har brug for personalet på de samme tider.

– Men vi kan lære af hinanden og driftsoptimere, og det bliver meget min rolle, at kigge ind i tallene og se, hvor vi kan optimere. Jeg tror meget på det gode købmandskab, siger Kim Behnfeld Jensen.

På længere sigt gælder det om at huske kunderne på at handle lokalt.

– Når vi har det lange lys på, så gælder det om at huske kunderne på at handle lokalt. Det er okay at køre til Rudkøbing og handle ind til weekenden, hvis man gerne vil have lidt ekstra. Men i hverdagen er det vigtigt at vænne kunderne til, at vi har, de varer, de skal bruge lokalt, og at de skal handle i den lokale butik, hvis den også skal være der i fremtiden.